Belivende kommunikation
Kursisterfaringer
Bel. kom. for personalegr.
Meditationsterapeut
Esoterisk astrologi og kosmologi
Kursus i at slippe afhængigheden
Biografiarbejde
Kognitiv fitness
Martinuskosmologi
Endags meditationsretreat
Ikonmaling
Meditation for kronisk syge
        

Forsiden
Om Akademi for Åndsvidenskab
Uddannelser & kurser
Kalender
Gratis samtaletilbud
Artikler og debat
Terapi
Supervision
Anmeldelser
Kronikker
Fiktion
Bogudgivelser 

                                                 
                                     
Prometheus Kommunikation & Akademi for Åndsvidenskab

Esoterisk astrologi, kosmologi og sygdomsforståelse

 

Der afholdes årlige kurser i ovennævnte dele af esoterikken.

Åbne weekendkurser i herkulesaspektet indenfor den esoteriske astrologi

En udviklingsvej, hvor man lærer sig selv virkelig godt at kende og lærer at udnytte ens kosmiske potentiale i hverdagslivet.

Hvor den almindelige astrologi gælder for gruppemennesker, som pr. definition er egomennesker, gør noget helt andet sig gældende for dem, som begynder at gå mod uret. Dem der vågner op sjæleligt.  De kan nemlig begynde at samarbejde med kosmiske energier og på den måde blive kosmisk bevidste medskabere af sig selv.

På disse to weekendkurser gennemgår vi sjælens vej gennem zodiakken og ser ud fra hver enkelts biografiske udfordringsmateriale, hvor vi har været og er, og hvor der er gode muligheder for at bevæge sig hen.

Den 11.-12. febr.  2012 arbejder vi med myterne fra vædderen til og med jomfruen og den 3.-4. marts  med myterne fra vægten til og med fiskene.

Jeg vil dog gerne understrege, at det i esoterisk astrologi ikke er således at man er enten i det ene eller andet tegn. Her er tale om kosmiske energier, som vi kan bruge løs af, når vi først har lært deres beskaffenhed at kende.
Der udgås fra Alice Baileys værk Herkules' arbejder, men man behøver ikke at have kendskab til Baileys forfatterskab for at kunne deltage.

De forskellige prøver vil blive sat i perspektiv til teorier om kognitionsneurologi og astrofysik.
Pris: 2.000 kr.
For medlemmer af Det Belivende: 1.800 kr.

Næste forløb foregår:

11.-12 febr. 2012 Herkulesmyter 1-6.
3.-4. marts 2012. Herkulesmyter 7-12.
Tre ledige pladser.

 

 

Esoterisk kosmologi.
 
Næste åbne kursus weekenden den 29.-30. april 2012. Begge dage 9 - 17.

Kosmos betyder som bekendt orden og er gennem tiderne i menneskehedens mentalitetshistorie blevet opfattet som den store modsætning til kaos, der jo betyder uorden. Om det er kaos og dermed tilfældighed, der hersker i universet, eller om det er kosmos og dermed meningsfuldhed, har vi mennesker været uenige om i umindelige tider.
Den esoteriske (den hemmelige eller skjulte) kosmologi hører ikke til i en religion. Der er tale om en lovmæssighed i universet, som for naturvidenskabsfolk kan afsløre sig selv gennem iagttagelse og konsekvensdragning af udviklingen i lukkede systemer og for mystikere kan afsløre sig i åndelige oplevelser.

På dette weekendkursus gennemgår vi den tilgang, som Alice Bailey fremlægger i  bl.a.  bøgerne Esoterisk astrologi og Esoterisk psykologi, inspireret af tibetaneren. Det er den såkaldte syvstrålekosmologi, vi arbejder med, både med den indflydelse den har i makro-  og mikrokosmiske sammenhænge. Dette betyder, at vi også kommer til at lave vor egen stråleprofil ud fra identifikation af egne psykiske strålekvaliteter.

Vi får indblik i kendetegnene for de forskellige strålers negative såvel som positive fremtrædelsesformer, og kan på den måde komme til at lære os selv bedre at kende både hvad angår at opdage himmellysende potentialer  Jog yderst formørkende skjulte ubevidste talenterL … men det vigtige er, at man kan bruge disse indsigter til at risikostyre og navigere langt mere bevidst rundt i det esoterisk psykologiske univers i retning af den, man gerne vil være.

Pris: 2000 kr.

 

 

 

Esoterisk sygdomsforståelse

weekendkursus,  den 10.-11. marts. 2012, begge dage 9-17. Åbent for tilmelding.

Ud fra en esoterisk synsvinkel har enhver sygdom en årsag, som er at finde i emotionelle æteriske klimaer, og egentlig helbredelse lader sig kun gøre, hvis denne årsag forstås, og der sker en korrektion.
I løbet af kurset trænger vi derfor ind i årsagernes verden - også den planetariske sammenhæng - og forsøger at få kendskab til, hvad det er, der, ud fra esoterikkens forståelse, er ansvarligt for patientens sygdom.
Det sker både i relation til individuelle og kollektive sygdomme, og man får mulighed for at inddrage eventuelle egne sygdomme.
Hovedkilderne er tre bøger af Alice A. Bailey, Sindslidelser og andre sygdomme, Esoterisk healing og Menneskehedens problemer, men det betyder ikke, at der ikke inddrages andre esoterikere, såvel som der vil blive draget paralleller indenfor moderne hjerneforskning.


Til toppen