Strandagergaard Refugium er tænkt som et sted, hvor man er fri for enhver form for forudindtagne holdninger til noget som helst. 
Som et sted, hvor al skråsikkerhed er lagt til side, og hvor man i lyset af den viden, der forefindes, i fred og ro kan tænke konstruktivt.
Som et sted,  hvor ens tanker kan  få den fornødne stimulus til at blive drevet ud i deres yderste konsekvens.
Derfor som et sted, hvor man kan finde afklaring både hvad angår personlige som professionelle anliggender.
Refugiets teoretiske fundament er kognitivt og åndsvidenskabeligt. Dette indebærer, at der er en åndelig dimension i tilgangene, men at de i deres karakter er sekulære. Refugiets selvforståelse og værdigrundlag er imidlertid dybt forankret i og udspringer af den kristne kulturarv.
Samtlige koncepter på refugiet er udviklet af Lisa S. Magnusson.Strandagergaard
Til Strandagergaard hører syv hektar jord med enge og skov, hvor det er muligt at gå sig en tur uforstyrret i pauserne.
Her bor indtil videre kun Lisa og Gudmundur Magnusson, men Strandagergaard Refugium er under planlægning. Se www.strandagergaard.dk