Martinuskosmologi
Aktuelt kursus:
Weekendkursus med gennemgang af første halvdel af symbolerne fra Det
evige Verdensbillede: Den 12. - 13. juni kl. 9 - 17.
Pris: 2000 kr.
Gennemgangen vil rumme perspektiveringer til Et kursus i Mirakler.
Der er mulighed for overnatning for dem, som kommer langvejs fra.
Martinuskosmologi er en moderne logisk sammenhængende måde at anskue
verden på. Den bygger på de intuitive erkendelser, som den danske
intuitionstænker Martinus havde fra tyverne og op gennem midten af
1900-tallet og drejer sig om lovmæssigheden, der gælder for såvel det
åndelige som det fysiske univers. Her er tale om en helhedsopfattelse som
rummer de overordnede principper i de kosmiske strukturer, og da disse er forligelige med de store facitter i
den nyeste forskning indenfor fysik og elektrobiologi, kan de virke dybt
inspirerende.
På akademiet anser vi kosmologien for at udgøre en tidssvarende
platform at kunne forstå sig selv og sin omverden på. Vi vurderer kosmologien som et fornuftsorienteret bud på,
hvordan man som søgende menneske både kan have forstanden slået til
og opleve en sammenhæng med noget, som er større end én selv - og
som man kan lære sig at samarbejde med.
Kurserne har som sigte at gøre det muligt for den enkelte deltager at
nå til erkendelse af, hvordan man kan komme til at samarbejde med forsynet
gennem kendskab til og efterlevelse af de kosmiske regler i så stort et
omfang, som det nu er muligt for den enkelte. Og i sidste
instans at kunne få kosmisk medvind i alle livets forhold på sin jordiske
rejse ....
Modulet indgår som del af uddannelsen til meditationslærer og er et
relevant supplement til kurset i konstruktiv og belivende kommunikation.
Til toppen