Forsiden
Om Akademi for Åndsvidenskab
Uddannelser & kurser
Artikler og debat
Terapi
Supervision
Anmeldelser
Kronikker
Fiktion
Bogudgivelser
Kursus
Biografi


Man kan deltage af mange forskellige grunde:
- for at få øje på og finde oprindelsen til mønstrene i ens liv
- for at komme til at forlige sig med sig selv og sin fortid
- for at undgå at blive kapret af fortidens mønstre
- for at finde potentialet til at få indre ro
- for at opleve den gave det er at give og modtage livshistorier
- for at få tillid til, at livet vil én det godt
- for at komme til at stå frit
- for at gå på jagt efter skjulte ressourcer
Dem man deler sit livsforløb med - giver sin levnedsskildring til -
opstår der ofte en helt speciel form for tillid til, en tillid, som kan
udgøre grobunden for en ny form for kreativt orienteret trivsel.


Det teoretiske grundlag for biografiarbejdet henter
væsentlig inspiration fra Bernhard Lievegoeds bog om menneskets
udvikling mellem barndom og alderdom Livskriser- Livschancer, som er
et forsøg på at udvikle en helhedsterapi og en indre udviklingsvej i
dialog med mangfoldigheden af "skoler" indenfor psykiatri og
psykoterapi. Indfaldsvinklen hos Lievegoed samarbejdes imidlertid med
den jungiansk inspirerede kybernetik, som den er videreudviklet af Ole
Vedfelt, forfatter til bl.a. Ubevidst
intelligens - Du ved mere end du tror, hvor teorien om vore
delpersonligheder som elementer i et indre styresystem indgår i
praktiske kreative processer, således at vi gennem biografiarbejdet
får øje på og kendskab til forskellige delpersonligheder, ser hvor de er
opstået og forholder os til, om vi vil gøre brug af dem i vort fremtidige
liv eller ej.


Biografiarbejdet tjener således det overordnede
formål at komme til klarhed over sine delpersonligheder og nå frem til en
bevidsthed om hvilke af disse man ønsker på den indre kommandobro og
hvilke, der er til fare for fuldbyrdelsen af det liv, man ønsker sig. Man
kommer således også til at konfrontere sig med delpersonligheder, som
måske slet ikke er en "sand" del af ens personlighed, men snarere
en spejling af noget i ens omgivelser, en illusion, som kan
kapre én på uhensigtsmæssig vis.

