
For par i krise af hvilke som helst grunde.
Med udgangspunkt i den konstruktive og belivende kommunikation har vi
udviklet et helt nyt koncept for parterapi.
Da der i dette koncepts selvforståelse ikke kan være nogen af parterne, som
er skyld i noget som helst, når vi hurtigt ind til en form for samtale, der
er fri for angreb og forsvar, flugt og trækken sig ind i sig selv.
I det trygge og rene nærvær, som opstår, får vi fundet frem til årsagerne
til de mønstre man sidder fast i, de mønstre, som gør, at man misforstår
hinanden, frustreres, irriteres o.s.v.
Fordi vi i henhold til konceptet holder handlinger og personer adskilt fra
hinanden, lærer vi at give både hinanden og egne og hinandens
delpersonligheder empati.
Delpersonligheder, som virker destruktive, stammer alle fra fortiden. De er
dybest set alle spejlinger af noget, som er sket i den allertidligste
barndom, så den kommer vi også til at kigge på. Men disse tilsyneladende
destruktive delpersonligheder kigger vi på, indtil vi lærer dem så godt at
kende, at vi ser de dybeste følelser og behov hos dem og dermed får afdækket
deres potentiale.
Idet dette sker, ophæves den magt mønstrene har over én, og hermed er man allerede i gang med at korrigere de skæbnesvangre fejltagelser.
Intensivt éndagsforløb fra kl. 9 til 17.
Pris: 7.000 kr. (inkl. forplejning).
Kommer man langvejs fra, er der mulighed for overnatning.