Wienervalsen i
esoterisk belysning
- og rocken ditto

Hvem har ikke oplevet en speciel strålende og opløftende form for harmonisk frydefuldhed i forbindelse med wienervalse, og ikke mindst i forbindelse med "An der schönen blauen Donau", som nytårskoncerten i Wien i Musikverein traditionen tro altid har med som fast ekstranummer? Det er mit håb, at i det mindste alle læsere af Impuls kan nikke genkendende, for ellers står det ret grelt til, i hvert fald hvis man skal dømme udfra en lille afhandling, der er udkommet om lydens og rytmernes hemmelighed, som dels rummer oplysninger om rytmerne knyttet til helhedens kosmiske love samt dem der adskiller sig fra dem og dels deres forhold til energicentrene i vore æteriske legemer. Af denne fremgår det nemlig, at netop valsens trefjerdedelstakt rytmemæssigt er i overensstemmelse med hjerteenergierne og hjertechakret svarende til kausallegemets tredie ring, hvorfor selve "lyden" i valsen opleves som guddommeligt kærlig. Selve valsetaktens rytme skulle skabe en opadgående spiral af lys op langs rygraden, en violet flammespiral, der påstås ligefrem at skære en sti af lys gennem underbevidstheden, hvilket betyder, at lagene af misbrugt energi, som findes i det såkaldte elektroniske bælte, herved positiveres, hvorved der banes vej for opstigelsesspiralen til sjælens befrielse. Valsen påstås således at være en slags ritual for den hellige ild i legemets tempel, som envidere har en blå spiral som et beskyttende kraftfelt vævet udenom de dansende. Ethvert chakre fra rod- til kron- forædles således i spiralbevægelsen af den kosmiske hjerteenergi. Da jeg ikke er den lykkelige indehaver af fysisk æterisk klarsyn, må jeg tilstå, at jeg ikke er i stand til at bekræfte, at energierne under en vals ser ud som netop refereret. Men det er som den amerikanske esoteriker Elisabeth Clare Prophet ser dem. Og som Hans Perstrup omtaler det i sin version af hendes foredrag. (Omend i en vis udstrækning omskrevet og forkortet af undertegnede.) Men jeg må på den anden side erkende, at det er som jeg føler og fornemmer dem! Og det må også være på sin plads at nævne, at DR´s reporter fra Wien netop i år nytårsdag under introduktionen til nytårskoncerten proklamerede, at der var det besynderlige ved valsen, at vi alle vidste, at den var forunderligt opløftende, harmoniserende, glædesgivende og kærlighedsfyldt, hvorved den bragte alle i en eleveret stemning, men at ingen jo altså kunne sige hvorfor. Man må sige, at her virkelig er et bud. Så meget desto mere interessant er det, at hvor valsen rent energimæssigt bidrager til at skabe paradis på jord, gør alle rytmer, som indeholder forvrængninger af trefjerdedelstakten, det modsatte. Til at begynde med tango og foxtrot, så jazz og rock - nu ragging, hvor man på woodovis danser sig ind i en form for besættelse, som til at begynde med føles, som om ophobet energi frigives fra chakrerne, hvorved der føles lettelse, men som på længere sigt viser sig at fratage èn ens naturlige energi, med selvdestruktion til følge. Afhandlingen går så vidt som til at forbinde valsen samt de klassiske kompositioner af vore store komponister med det hvide broderskab og venusenergier (kærlighedsenergi), hvorimod tango, foxtrot, jazz, rock og computermusik forbindes med det sorte broderskab, med de destruktive energier i kosmos og helt konkret med et psykisk evolutionsniveau knyttet til planeten Maldec, der engang befandt sig et eller andet sted hinsides Mars (krigerenergi) og nu kun er et asteroidbælte, idet den skulle være blevet tilintetgjort af disharmoni, som følge af forvrængning af lyd. Og der i rockmusikken rent faktisk eksempler på, at dens stjerner er ganske bevidste om deres slægtskab med dette sorte broderskabs mission og ligeså bevidst tekst- som rytmemæssigt arbejder på at få tilhørerne med ind i destruktionen. Samme fysisk æterisk klarsynede Elisabeth Clare Prophet ser i energilegemerne, når der lyttes til trefjerdedelsforvrængninger, kaotiske mønstre, hvor chakrerne ikke bare løsrives fra hinanden, men nærmest bombes ud af sig selv og oftest nedad - i tyngde - og dertil fungerer som føde for dæmoniske væsener. Heller ikke hvad afbildningerne af energilegemerne under aflytning af forvrænget trefjerdedelstakt angår, har jeg mulighed for at udtale mig om, at det virkelig ser ud på den måde. Men også i dette tilfælde må jeg erkende, at jeg føler og fornemmer det sådan. Og altid har gjort det. I sær hvad angår rockmusik. Det er som om den sønderriver hele mit nervesystem, og af samme grund har jeg da heller aldrig været til en rockkoncert - eller jazz, for den sags skyld. Og jeg mindes stadig reaktionen fra mine bekendte, da jeg som yngre og univeresitetsstuderende vægrede mig ved at gå med til sådanne koncerter. For jeg sagde, at jeg ikke kunne tåle den form for hysterisk suggestion der opstod, at den frastødte mig; og de sagde, at jeg ophøjede mig, gjorde mig bedre end dem og aldrig ville kunne komme til at tage del i noget fællesskab. Det var smertefuldt, men nødvendigt, for jeg følte virkelig, at jeg blev decideret syg, når jeg hørte den slags musik. Jeg kan stadig føle, at mit nervesystem næsten er ved at eksplodere, hvis jeg i for lang tid har været udsat for baggrundsstøj af en eller anden art. I en del af afslutningen konkluderer C.E.Prophet: "Når man står midt i en koncert med denne negative musik, så føler man hele sit væsen bævre, og så spørger man sig selv om, hvor længe det vil tage, før elektronerne i vores krop og i selve jorden ganske enkelt giver op og går tilbage til Gud. På nøjagtig samme måde må det føles for den centrale intelligens og Guds magnet inde i atomet, for dette kan umuligt holde sig selv oppe under et sådant bombardement. Det eneste, der holder atomerne sammen, er den rene kærlighed fra de mennesker, der ikke har tilladt deres energier at blive involveret i denne ødelæggelse." (s. 20) Og er det sandt, hvad Clara Prophet skriver, ja, så indebærer det intet mindre end at bære ved til verdensvelsignelsen, hver gang man danser en stille vals - for ikke at tale om blot er i stilhed, hvorimod passiv accept af de unges rockkultur faktisk indebærer afgivelse af energi til de destruktive elementer. Perstrup har fortalt mig, at han har sendt afhandlingen til 70 betydningsfulde personer, herunder nturligvis mange politikere, men at deres reaktion er totalt passivitet. De siger, at de finder tankerne interessante, og vil have dem i baghovedet, men det er nok nødvendigt at se i øjnene, at hele den kultur, der er knyttet til energierne i denne form for musik, er en mastodont af fordummende manipulation, som allerede har så megen magt, at ikke engang vore politikere tør drømme om et opgør med den. De er måske også selv i en vis udstrækning under indflydelse af den. Vor tidligere kulturminister Grethe Rostbøll, hørte jeg, iklædt sort lædertøj, indlede en rockfestival med ordene, at det var dejligt at være et sted, hvor der var nogle ordentlige mandfolk. Jeg citerer ikke den tidligere minister for at nedgøre hende, kun for at skabe opmærksomhed på, hvad "folket" øjensynlig ønsker. Vor nuværende kulturminister, som helst kun vil bevilge midler til den finere kultur, trefjerdedelskulturen, kan man sige, nedgøres i det mindste af samme "folk" for slet ikke at være på bølgelængde med almindelige mennesker. C.E.Prophet peger på, at man kan vænne sig så meget til de dæmoniske energier, at man kommer til at opfatte dem som "det almindelige" og nyde dem. Men det kan altså nemt blive et langt og intenst kollektivt selvmord, vi i så fald nyder. Åh, gid vi i dette år må danse mange wienervalse, kære damer og herrer. Foredraget kan rekvireres hos Per Perstrup, Højdedraget 35, 2500 Valby, tlf: 20310382.