Op
Er dele af pressen amygdalakaprede?
Esoterisk psykologi
Kommunikation
Blixen, julemysteriet og islam
Sundhed - sygdom - ansvar
Wienervalsen

Forsiden
Om Akademi for Åndsvidenskab
Uddannelser & kurser
Artikler og debat
Terapi
Supervision
Anmeldelser
Kronikker
Fiktion
Bogudgivelser

 

Artikel

Med latteren på vej
mod ansvar

Til Holbæk Amts Venstreblad i anledning af en debataften hos
LOF Holbæk i september 1996 under overskriften
Sundhed - sydom - ansvar.

I den nyligt udkomne opsigtsvækkende bog "Følelsernes intelligens", som ud fra den nyeste hjerneforskning peger på en væsentlig form for intelligens, som ikke fremgår af den traditionelle intelligenskvotienttestning, skriver Daniel Goleman bl.a. i afsnittet "Dårligt humør, uklar tænkning" meget interessant om latter. Han skriver nemlig:
"Så længe et godt humør holder sig, øger det evnen til at tænke fleksibelt og komplekst, således at det bliver lettere at finde løsninger på problemer, uanset om de har intellektuel eller social karakter. Dette vækker formodning om, at man kan hjælpe en person med at gennemtænke et problem ved at fortælle ham eller hende en vittighed. Latter hjælper tilsyneladende ligesom opstemthed folk til at tænke mere bredt og associere mere frit, så de bemærker forhold, der ellers ville være undgået deres opmærksomhed - en mental færdighed, der ikke blot er vigtig i kreativ sammenhæng, men også har betydning, når det gælder om at erkende komplekse forhold og forudse konsekvenserne af en given beslutning." (p. 127)

Til toppen

Emnet for LOF´s debataften ved indvielsen af de nye lokaler kunne nok siges at være komplekst. Det lød nemlig "Er sundhed at betragte som værende i modsætning til sygdom, og det private i modsætning til det offentlige - hvad er så ansvar?. (Alle paneldeltagere påstod i det mindste, at de havde måttet tænke, tænke rigtigt - hvilket vil sige ikke vanetænke). Men påstanden i det ovenstående citat viste sig i rigt mål at rumme sandhed.

Der sad vi: en fagastrolog, en læge med speciale i cancer, en litterat, en advokat og amtsborgmesterkandidat og en gårdejer og socialudvalgsformand - og vi skulle i debat med en tressindstyve mennesker af helt forskellig observans forsøge at nå frem til en erkendelse af hvad sundhed og sygdom egentlig er, samt hvad ansvar vil sige både i forhold til dette og i forhold til privat/offentligt.

Oplæggene, som der blev taget udgangspunkt i, havde dels at gøre med selve tidsånden, astrologisk såvel som mentalt registrerbart i vore omgivelser, samt med den kendsgerning, at man indenfor den allernyeste videnskab er ved helt og aldeles at bortgå fra tanken om, at det kan være interessant som sådan at interessere sig for stof, idet den egentlige kilde til alskens form for ubalance i det stoflige (sygdomme) er at finde i energi: Energi, som igen har at gøre med vor både følelsesmæssige og mentale bevidsthed, og hvorledes vi på baggrund af denne håndterer alle de omskiftelige situationer, som vi kommer ud for.

Det kan lyde tørt og højttravende, for ikke at sige selvhøjtideligt; men i praksis betyder det, som Finn Skøtt Andersen, cheflæge på Humlegården, formulerer det: "Det burde være forbudt at gå på pension. Folk får cancer og dør af det! Bliv ved, bliv ved, arbejd til I blir over hundrede og vær til ordentlig nytte, for pokker!"

Til toppen

Nu er det så vi kan erindre os ordene "hjælp en person med at gennemtænke et problem ved at fortælle en vittighed" og huske, at noget kun er egentlig vittigt, hvis det rummer en kerne af sandhed, som er genkendelig for vort allerindeste væsen. Og det ved vi jo allesammen at der er i Finns ord. For er der ikke noget flow, er vi ikke med i legen her på kloden, men sat udenfor alle kridtstreger overladt til passiv forsørgelse, hvor vi bare endelig skal nyde det og lave ingenting, så sker det jo, at al den energi Gud har udrustet os med i større eller mindre omfang ikke kan finde nogen veje at være aktive på, og hvor energierne så staser sig op og bliver til lavenergi med frie radikale, som jo bevisligt fører til deform celledannelse (cancer).

Så vidt så godt - og jeg kommer ikke ind på hvad vrede fagforeningsfolk måtte kunne finde på at tænke lige nu - idet det drejer sig om rigtig brug af energi og ikke kroppe og kroner.

At der er en stor dosis sandhed i denne udtalelse, tror jeg samtlige tilstedeværende ved debataftenen i forbindelse med indvielsen af LOF´s nye lokaler i Nygade 3 kan skrive under på, for her skete nemlig det forunderlige og befriende, at vi lo os frem til enighed om, at vi må bevæge os i den retning, hvor det i enhver henseende er mennesket det kommer an på fremfor systemet - og vel at mærke uden affyring af en eneste lillebitte kliché.

Til toppen