Med latteren på vej
mod ansvar
Til Holbæk Amts
Venstreblad i anledning af en debataften hos
LOF Holbæk i september 1996 under overskriften
Sundhed - sydom - ansvar.
I den nyligt udkomne opsigtsvækkende bog "Følelsernes
intelligens", som ud fra den nyeste hjerneforskning
peger på en væsentlig form for intelligens, som ikke
fremgår af den traditionelle intelligenskvotienttestning,
skriver Daniel Goleman bl.a. i afsnittet "Dårligt
humør, uklar tænkning" meget interessant om latter.
Han skriver nemlig:
"Så længe et godt humør holder sig, øger
det evnen til at tænke fleksibelt og komplekst,
således at det bliver lettere at finde løsninger på
problemer, uanset om de har intellektuel eller social
karakter. Dette vækker formodning om, at man kan
hjælpe en person med at gennemtænke et problem ved at
fortælle ham eller hende en vittighed. Latter hjælper
tilsyneladende ligesom opstemthed folk til at tænke
mere bredt og associere mere frit, så de bemærker
forhold, der ellers ville være undgået deres
opmærksomhed - en mental færdighed, der ikke blot er
vigtig i kreativ sammenhæng, men også har betydning,
når det gælder om at erkende komplekse forhold og
forudse konsekvenserne af en given beslutning." (p.
127)
Til toppen
Emnet for LOF´s debataften ved indvielsen af de nye
lokaler kunne nok siges at være komplekst. Det lød nemlig
"Er sundhed at betragte som værende i modsætning til
sygdom, og det private i modsætning til det offentlige -
hvad er så ansvar?. (Alle paneldeltagere påstod i det
mindste, at de havde måttet tænke, tænke rigtigt -
hvilket vil sige ikke vanetænke). Men påstanden i det
ovenstående citat viste sig i rigt mål at rumme sandhed.
Der sad vi: en fagastrolog, en læge med speciale i cancer,
en litterat, en advokat og amtsborgmesterkandidat og en
gårdejer og socialudvalgsformand - og vi skulle i debat med
en tressindstyve mennesker af helt forskellig observans
forsøge at nå frem til en erkendelse af hvad sundhed og
sygdom egentlig er, samt hvad ansvar vil sige både i
forhold til dette og i forhold til privat/offentligt.
Oplæggene, som der blev taget udgangspunkt i, havde dels at
gøre med selve tidsånden, astrologisk såvel som mentalt
registrerbart i vore omgivelser, samt med den kendsgerning,
at man indenfor den allernyeste videnskab er ved helt og
aldeles at bortgå fra tanken om, at det kan være
interessant som sådan at interessere sig for stof, idet den
egentlige kilde til alskens form for ubalance i det stoflige
(sygdomme) er at finde i energi: Energi, som igen har at
gøre med vor både følelsesmæssige og mentale bevidsthed,
og hvorledes vi på baggrund af denne håndterer alle de
omskiftelige situationer, som vi kommer ud for.
Det kan lyde tørt og højttravende, for ikke at sige
selvhøjtideligt; men i praksis betyder det, som Finn Skøtt
Andersen, cheflæge på Humlegården, formulerer det:
"Det burde være forbudt at gå på pension. Folk får
cancer og dør af det! Bliv ved, bliv ved, arbejd til I blir
over hundrede og vær til ordentlig nytte, for pokker!"
Til toppen
Nu er det så vi kan erindre os ordene "hjælp en
person med at gennemtænke et problem ved at fortælle en
vittighed" og huske, at noget kun er egentlig vittigt,
hvis det rummer en kerne af sandhed, som er genkendelig for
vort allerindeste væsen. Og det ved vi jo allesammen at der
er i Finns ord. For er der ikke noget flow, er vi ikke med i
legen her på kloden, men sat udenfor alle kridtstreger
overladt til passiv forsørgelse, hvor vi bare endelig skal
nyde det og lave ingenting, så sker det jo, at al den
energi Gud har udrustet os med i større eller mindre omfang
ikke kan finde nogen veje at være aktive på, og hvor
energierne så staser sig op og bliver til lavenergi med
frie radikale, som jo bevisligt fører til deform
celledannelse (cancer).
Så vidt så godt - og jeg kommer ikke ind på hvad vrede
fagforeningsfolk måtte kunne finde på at tænke lige nu -
idet det drejer sig om rigtig brug af energi og ikke kroppe
og kroner.
At der er en stor dosis sandhed i denne udtalelse, tror jeg
samtlige tilstedeværende ved debataftenen i forbindelse med
indvielsen af LOF´s nye lokaler i Nygade 3 kan skrive under
på, for her skete nemlig det forunderlige og befriende, at
vi lo os frem til enighed om, at vi må bevæge os i den
retning, hvor det i enhver henseende er mennesket det kommer
an på fremfor systemet - og vel at mærke uden affyring af
en eneste lillebitte kliché.
Til toppen
|