Smukkere vej der findes vist ej

Mother Theresa:
Den enkle vej. Red. Lucinda Vardey
Borgens Forlag, 239 s. 1997.

Så døde hun, Mother Theresa. Lige efter Lady Diana. Mother Theresa, som fik en åbenbaring og blev kaldet til at gå ud blandt de fattige og syge og hjælpe i stedet for at forblive inde bag klostrets mure.
Og hvis ikke det er alt for blasfemisk at foretage et sådant tankeeksperiment, så vil jeg tillade mig at meddele, at jeg forestiller mig Lady Diana være røget direkte ud af sit solarplexus og flakke forvirret og ulykkelig rundt i den astrale verden, medens Mother Theresa er vandret stille og roligt ud af sit kronchakre og lige ind i den åndelige verden, hvor hun uomtvisteligt er mindst lige så hjemmevant, som i den fysiske. Og derfra har hun uden tvivl blandt mange andre hjulpet den stakkels Diana, som hun jo kendte fra et visit hos sig, hvilket vi alle ved, da fotos derfra blev trykt i aviser verden over.
Paven meddelte, at man i Vatikanet overvejede at arbejde for en kanonisering af Mother Theresa allerede i dette år, hvorved hun bliver den første (og nok eneste) fra dette århundrede, der opnår helgenkåring, og han understregede, at grunden dertil var at finde i, at hun nærede en ÆGTE næstekærlighed.
Kanonisering er kun noget der sker, hvis man kan erklæres fuldkommen ren - hellig - samt forbindes med mirakler.
Denne sidste bog, som nåede at udkomme med Mother Theresas egen medvirken, lader en ikke i tvivl om, at vi, hvad angår Mother Theresa, står overfor noget unikt og mirakuløst.
"'Jeg kan fortælle jer om min vej', sagde Mother Theresa. ‚Men jeg er kun et lille redskab - Gud er kraften. Tal med de andre, med brødrene og søstrene og de mennesker der arbejder sammen med dem. Nogle af dem er ikke kristne, tal med dem. I vil vide hvad det er når I ser det. Det er meget smukt.'" (p. 9)
Og det gjorde bogens redaktører så. De talte med et væld af de søstre og brødre, som tilhører Kærlighedens Missionærer, og som alle har svoret at leve et liv blandt de fattige for at hælpe dem efter de metoder, som Mother Theresa foreskriver, og som kort kan læses ud af disse linier:
Frugten af stilhed er bøn_frugten af bøn er tro_frugten af tro er kærlighed_frugten af kærlighed er tjeneste_frugten af tjeneste er fred
Typisk for os almindelige mennesker har det været at stille Mother Theresa alskens filosofiske og moralske spørgsmål, og oftest har hun svaret på sin venlige måde, at det har hun slet ikke tænkt over eller tænkt sig at tænke over, da der altid var et lille fattigt sultent og sygt barn, som havde brug for hendes hjælp, og som hun måtte tage sig af. Ville fornemme politikere, kongelige eller forfattere besøge hende, blev det derfor altid i forbindelse med hendes arbejde, at de så hende - i arbejdet, at de oplevede hende. Og da hun modtog Nobels fredspris og der skulle holdes banket, bad hun om at få den aflyst, så de mange penge kunne bruges til at bespise fattige. For Mother Theresa er det i handlingen, at miraklet sker - ikke i tænkningen.
Bedre end jeg på nogen måde kan beskrive det, lader det sig læse i Pennys historie. Skønhedseksperten Penny var i Calcutta "ved et tilfælde" og fandt bare pludselig sig selv i færd med at træde ind ad døren som frivillig medarbejder for Kærlighedens Missionærer. Der stod hun i sin korte stramme nederdel og sine højhælede sko og tilbød sig og fik at vide, at den tilstedeværende vagt netop havde bedt til Gud om at der måtte komme nogen og hjælpe hende med at gå ud i slumkvarterene.
"Nogle dage senere tog jeg til Kalighat for første gang. Det var frygtelig oprivende for mig - som skønhedsekspert var jeg vant til at alt var pænt og ordentligt og lugtede godt, så det var noget af et chok. Da en af søstrene bad mig om at vaske en kvinde, tænkte jeg ‚umuligt'. Jeg kunne simpelthen ikke. Dér stod jeg, og hun kaldte på mig og sagde: ‚Penny, bær hende ud i badeværelset.' Jeg græd bare og sagde, at jeg ikke kunne. Så sagde hun: ‚Godt, kom med mig,' og så løftede hun dette lille bundt knogler, for andet var kvinden ikke, og bar hende ud i badeværelset. Selv nu kommer jeg til at græde når jeg tænker på det - der var ikke ret meget lys i badeværelset, og jeg var stadig fuldstændig lammet. Så lige med et blev hele rummet fuldt af lys! Det ene øjeblik sagde jeg: ´Jeg kan ikke', og det næste gik det op for mig at selvfølgelig kunne jeg det._Det slog mig pludselig da jeg så et af de religiøse billeder de har på væggen - det var Kristi legeme - at enhver, uanset hvem, kan være Kristus. Det var ikke bare den lille, gamle kvinde der var fuld af fnat, det var hele verden der var Kristi legeme." (s. 176-177)
"I vil vide hvad det er, når I ser det. Det er meget smukt." (!!!)
Ja, det er det. Og mange tak for det gode råd, kan man bare svare.
Her er altså ikke så megen snak om det nu er stråle seks eller syv. Det drejer sig bare om at hjælpe. Men fordi jeg nu engang er skruet sammen som jeg er (mit projekt er jo lidt anderledes end Mother Theresas), kan jeg alligevel ikke lade være med at komme med et bud på hendes kosmiske stråleenergikonstellation. Og for mig ser det ud som, at hun udover naturligvis at have en masse stråle 2 (næstekærlighed) på sin personlighed, dertil har en stor dosis 6 (hengivenhed overfor Jesus) men på et meget avanceret plan, idet en kæmpemæssig avantgardistisk stråle 7 energi har formået at få iscenesat alle hendes intentioner, således at næstekærlighedsprojektet er blevet verdensomspændende. Og en stærk og åndfuld sjælelig vilje (stråle 1) har dertil formået hele tiden at bevare det overordnede abstrakte perspektiv, således at hun aldrig fandt på så meget som at vakle i sit beslutningsgrundlag, når hun stod overfor tilbuddet om at modtage penge fra lyssky foretagender som f.eks. mafiaen. Selvfølgelig skulle de lidende hjælpes for de midler der blev givet hende, uanset om de kom fra en gammeljomfru eller en alfons.
Tak kære Mother Theresa for dit gode eksempel.
Jeg læser i dagspressen, at der er ved at opstå en kult omkring Ernst Hugo Järegård, som spiller den ondsindede og forbitrede kirurg i Lars von Triers astrale sæbeoperettegyser. Må jeg hermed opfordre til, at kosmologisk og mentalt funderede skaber neutralisering af denne negative kult ved et minut daglig at spørge sig selv, om hvad man mon kan gøre for at lægge noget godt til det gode, Mother Theresa gjorde. Eller bare noget andet godt.