Det forpligtende livAlice A. Bailey: Alice A. Bailey, der viede 30 år af sit liv til at nedskrive esoterisk visdom specielt tilpasset den vestlige verden, færdiggjorde i 1943 arbejdet med at samle instruktioner, som kunne være anvendbare for fremtidens disciple. Og nu er den så kommet på dansk. Jeg har en fornemmelse af, at det, at selve ordet discipelskab indgår i titlen, får mange til at afstå fra at læse den. Til gengæld vil de, den er beregnet for, formentlig føle sig magnetisk dragne; for det, der kendetegner en discipel eller aspirant, er jo netop ofte dyb ensomhed, idet det ligger i selve discipelskabet, at man alene må bevæge sig frem i evolutionen på en måde, der hele tiden kan bane vejen for udvikling af evne til forståelse og empati. Med en reference til Marshall B. Rosenbergs Girafsprog, som blev anmeldt i sidste nummer, kan man måske sige, at det at gå discipelskabets vej er ensbetydende med ikke blot at tage girafører på, men også at gå ind i sjakalmiljøer med dem på. For en af de store okkulte love er jo netop, at en hierarkisk opstigning for menneskeheden - eller en overgang til en ny fredelig verdensorden - er ensbetydende med, at det mørkeste i menneskeheden må oplyses. Man kan ikke løbe fra mørket. Man må oplyse det. Både i sig selv og udenfor. Det at vælge at gå den vej kaldes tjeneste, lige meget om man er bevidst om det eller ej. Og da denne vej er identisk med hårdt arbejde, forstået som udfordring på udfordring med henblik på hele tiden via egen indsats at bestræbe sig på at opnå noget, som er til fordel for menneskeheden, ja, så er blot selve tanken om mulighed for at få nogle gode råd en lise for sjælen. Meget af det der sker for sådanne mennesker lader sig kun begribe i en esoterisk forståelsesramme, og den er der jo nu engang ikke mange normaltinkarnerende, som kan hjælpe én med. Bogen er inddelt i fire afdelinger. I den første gives der generelle oplysninger af tibetaneren til potentielle disciple samt oplysninger om, hvad discipelskab er og ikke er samt nødvendigheden af gruppeintegritet. Heri er en række perler af enkle ægte sandheder, som slår i det mindste anmelderen med krystalliserende skarphed. Bl.a. påstanden om at uselviske mennesker ikke er så sjældne, men at uselviske grupper er meget sjældne. For er det ikke netop den kendsgerning, at vi har det, religiøst såvel som politisk, racemæssigt osv., med at have tilhørsforhold til egne grupper, der gør det umuligt at opleve på vegne af menneskeheden - og i stedet tænker i særinteresser? Dernæst følger hovedkapitlet, som består i instruktioner til nogle af de hen ved 45 mennesker tibetaneren siden 1931 skolede spredt over hele verden. Heri oplyser tibetaneren hver enkelt om sin stråleprofil på de fem legemer, og selv lærte jeg ved gennemlæsning af alle disse råd og anvisninger og oplysninger til fremmede mennesker fantastisk meget om mig selv og måder at kunne komme til at arbejde bedre på. Angivelserne af hvilke sædtanker, som er anvendelige for de forskellige disciple, giver én også et praj om, hvad man selv med fordel kan bruge som meditationsstof. Man mærker jo, hvad der slår strengene an i én. Så følger en del som omhandler de seks stadier på discipelskabets vej, og her er uvurderlige oplysninger for den, som ikke er selvoptaget, men som alene er interesseret i at lære, hvordan han kan komme til at blive mere anvendbar som redskab for forsynet. Og endelig følger et resumé af tibetanerens arbejde fra 1919 til 1943. Denne bog er tænkt som en vejledning for disciple fra slutningen af århundredet og frem til 2025. Og det skal såmænd nok også tage mindst 25 år at lære lektien ordentligt. Vi har studiegruppe i den på Akademi for Åndsvidenskab i Holbæk ugentlig, og alle er velkomne til at deltage. |